Danmarks bedste Akupunkturuddannelse

VÆLG EN AKUPUNKTURSKOLE, HVOR DU KAN DIAGNOSTICERE OG BEHANDLE EFTER ENDT UDDANNELSE!

Når du vælger en PA-godkendt akupunkturskole, får du en akupunkturuddannelse, der lever op til de europæiske krav for akupunkturuddannelsen (ETCMA).

Dette er et specifikke uddannelseskrav for akupunkturuddannelsen, der ligger væsentligt højere end de krav, der er for at opnå RAB-registrering som akupunktør i Danmark.

Praktiserende Akupunktører er den eneste akupunkturbrancheforening i Danmark, der har forpligtet sig til at efterleve ETCMA-kravene for akupunkturuddannelsen.

Uddannelsens arbejdsbelastning skal derfor være på mindst 3.699 timer, for at ligge på det europæiske minimumniveau.

Uddannelsen på de PA-godkendte skoler er niveauvurderet til niveau 6 af Danmarks Akkrediteringsinstitution for private uddannelser.

Studieordning

Uddannelsesudvalget i PA har på baggrund af ETCMA’s høje uddannelseskrav udfærdiget den særdeles omfattende studieordning for akupunkturuddannelsen. Du kan se studieordningen for den PA-godkendte akupunkturuddannelse her.

ETCMA

ETCMA (European Traditionel Chinese Medicine Association) er en europæisk paraplyorganisation for akupunktur i Europa, hvis formål er at virke for udbredelse og anvendelse af akupunktur på et højt fagligt niveau. Du kan læse mere om uddannelsen på ETCMA-niveau her.

PA-godkendte skoler

Praktiserende Akupunktører har et formaliseret samarbejde med 3 akupunkturskoler i Danmark, som alle har forpligtet sig til at udbyde akupunkturuddannelsen på ETCMA-niveau.

Værd at vide, når du skal være akupunkturskole

Studieordning for akupunkturuddannelsen

PA’s Uddannelsesudvalg udfærdigede på baggrund af ETCMA’s faglige uddannelseskrav i 2019 den første udgave af en særdeles omfattende studieordning for akupunkturuddannelsen. Denne studieordning følges af alle de 3 PA-godkendte skoler.

I studieordningen er der defineret specifikke læringsmål for selve akupunkturuddannelsen, men dertil også en række andre kriterier, herunder optagelseskrav, undervisernes uddannelseskrav, evalueringskrav, prøver og eksamenskrav, studiemiljø, m.fl. 

Det vil være en højnelse af det akupunkturfaglige niveau i Danmark, hvis også andre akupunkturskoler end de PA-godkendte skoler vælger at følge de akupunkturfaglige læringsmål helt eller delvist - derfor har PA valgt at lægge studieordningen tilgængelig for alle til inspiration.

Se studieordningen. 

Hvilken akupunkturskole skal du vælge

Akupunktur er et komplekst fag, som kræver mange timers teori og endnu flere timers praktik, før det beherskes.

Der findes desværre ingen lette smutveje til anvendelige faglige kompetencer inden for nogen fag - heller ikke akupunktur.

Men du finder mange udbydere af akupunkturkurser, korte og længere uddannelser inden for akupunktur i Danmark.

Spørg evt. efter en studieordning, så du har et sammenligningsgrundlag.

Der er en lang række akupunkturskoler i Danmark. Ud fra hjemmesider ligner de til forveksling hinanden. 

Fælles for udbyderne af en akupunkturuddannelse er oftest:

  • Det er selvstændige og private virksomheder med forskellige ejerforhold og selskabsform.
  • Uddannelsen er selvbetalt, dvs. du kan ikke opnå SU under uddannelsen.
  • Det betyder, at skolerne lovmæssigt er reguleret efter forbrugeraftaleloven i forhold til at indgå en kontrakt om uddannelse med skolen; ligeledes er det forbrugerombudsmanden, du skal klage til, hvis du ikke mener at have fået det, der var aftalt i kontrakten med skolen.
  • Skolerne og uddannelsesindholdet er ikke reguleret af Undervisnings- og forskningsministeriet, derfor svinger det faglige indhold fra skole til skole, da der ikke ligger nogen præciserede kriterier til det akupunkturfaglige indhold.
  • Undervisernes uddannelsesbaggrund er ej heller reguleret, og de enkelte skoler bestemmer selv, hvilken uddannelse, en underviser i akupunktur, skal have.
  • Som uddannet akupunktør kan du sandsynligvis opnå en RAB-registrering i mindst én dansk brancheforening. Brancheforeningerne for akupunktører har dog forskellige optagelseskrav, og derfor kan du ikke nødvendigvis opnå RAB-registrering i dem alle, når de har taget en akupunkturuddannelse.
  • Er du i tvivl om, hvorvidt du kan blive medlem af en bestemt brancheforening og opnå RAB-registrering efter du har taget din akupunkturuddannelse, så spørg brancheforeningen. De ved nemlig altid, hvilke skoler, de har godkendt.

De PA-godkendte akupunkturskoler

Praktiserende Akupunktører (PA) samarbejder med 3 akupunkturskoler i Danmark - i daglig tale kaldet: De PA-godkendte skoler.

Betingelsen for at være medlem af ETCMA forudsætter, at der stilles nogle uddannelseskrav, der væsentligt overstiger de 250 timers akupunkturuddannelse, som er kravet i den danske RAB-bekendtgørelse i forhold til den akupunkturfaglige del. 

De PA-godkendte skoler opfylder ETCMA's minimumskrav i forhold til at udbyde det faglige indhold af akupunkturuddannelsen, og er dermed en del af det europæiske ETCMA-uddannelsessamarbejde, der har dette formål: At efterleve nogle specifikke uddannelseskrav for akupunkturuddannelsen i Europa generelt.

PA vil i de kommende år arbejde for at opnå en officiel autorisation til akupunktører.

Dette kræver fokus på løbende udvikling af uddannelsen, så læringsmålene inden for fagligviden, praktiske færdigheder og kompetencer fremstår klare og veldefinerede.  

Skolerne forpligtes til kontinuerlig udvikling og tilpasning af akupunkturuddannelsen via evalueringer og vidensdeling mellem nogle af de største underviserkapaciteter i Danmark.

Dertil er alle PA-godkendte skoler forpligtet til at overholde etiske retningslinjer og specifikke vedtægter for de PA-godkendte skoler.

De PA-godkendte skoler er forpligtet til, at alle undervisere på akupunkturuddannelsen har et kvalificeret højt niveau til at undervise på, hvilket PA fører tilsyn med.

Ligeledes har Danmarks Akkrediteringsinstitution godkendt, at undervisernes kompetencer og høje niveau svarer til indplacering på niveau 6 på kvalifikationsrammen for livslang læring.

Anatomi/fysiologi, sygdomslære og farmakologi

Det er i dag et krav, at alle akupunktører skal have haft mindst 200 timers undervisning i Anatomi og fysiologi samt 100 timers undervisning i sygdomslære (patologi) og farmakologi for at blive RAB-registreret som akupunktør efter endt uddannelse.

Der er mange forskellige skoler og udbydere i Danmark, hvor du kan tage disse fag. Det behøver ikke nødvendigvis være fag, du tager på selve akupunkturskolen.

Har du en sundhedsprofessionsbachelor som fx sygeplejerske eller fysioterapeut kan du få merit for at tage disse fag igen.

Du er velkommen til at kontakte din akupunkturskole for at høre, om du kan få merit. Ligeledes, hvilke skoler, du kan vælge til at tage din anatomi/fysiologi og sygdomslære på.

Påtænker du at starte på en PA-godkendt skole, eller er du allerede studerende på en af dem, kan du også kontakte PA og høre til godkendte udbydere/skoler i anatomi/fysiologi og sygdomslære - eller om du kan opnå merit med anden uddannelse.

Sundshedspsykologi

Det er et krav for at opnå RAB-registrering som akupunktør, at der er erhvervet 50 timers undervisning i sundhedspsykologi.

Disse timer kan erhverves på nogle akupunkturskoler, men kan også erhverves på andre skoler.

Har du anden forudgående uddannelse, hvor sundhedspsykologi har indgået som fag, vil du muligvis kunne opnå merit for dette.

Hør din akupunkturskole, om du har mulighed for merit.

Niveauvurdering af akupunkturuddannelsen

Danmarks Akkrediteringsinstitution har niveauvurderet den PA-godkendte akupunkturuddannelse for de PA-godkendte skoler.

På baggrund af studieordningen for den PA-godkendte Akupunkturuddannelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution i 2022 indplaceret hver enkelt skole, som udbyder den PA-godkendte Akupunkturuddannelse, på niveau 6 på Kvalifikationsrammen for livslang læringfor private aktører.

Du kan læse mere om Niveauvurdering for private uddannelser på Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Har du spørgsmål til akupunkturuddannelsen

Ønsker du at vide mere om:

  • Studieordningen på den PA-godkendte akupunkturuddannelse
  • PA's tilsyn med de PA-godkendte skoler
  • PA's arbejde for og forventninger til en autorisation af akunktører eller om
  • ETCMA's uddannelseskrav til akupunkturuddannelsen

så kontakt Uddannelsesudvalget i PA på mail:

skole@aku-net.dk 

Ansvarsforsikring som studerende under akupunkturuddannelsen

Når du er studerende på en PA-godkendt akupunkturskole, skal skolen have tegnet en ansvarsforsikring for de studerende under hele deres uddannelsesforløb, som dækker evt. skader/men, der potientielt kunne opstå under deres elevbehandlinger under uddannelsen, såvel som uden for skolen.

Du skal derfor altid kontakte den akupunkturskole, du har valgt at gå på, og høre helt præcist, hvordan du er ansvarsforsikret under din uddannelse, så du ikke risikerer selv at stå med et erstatningsansvar.

Vær særligt opmærksom på, om skolens ansvarsforsikring dækker dine elevbehandlinger, hvis du under uddannelsen tager betaling for dine behandlinger. Nogle forsikringsselskaber dækker nemlig kun elevbehandlinger, der gives helt uden vederlag, da det i modsat fald betragtes som at du driver et erhverv, og derfor selv skal tegne en erhvervsansvarsforsikring.

Derfor: Sørg for at få afklaret dine ansvarsforsikringsforhold på akupunkturskolen, og hør hvordan og hvornår den dækker. Dette bør du gøre uanset, hvor du vælger at tage din uddannelse.

Formål med Den PA-godkendte Akupunkturuddannelse

En akupunktør, der taget en PA-godkendt akupunkturuddannelse skal være i stand til at:

  • Planlægge og udøve akupunkturbehandling i selvstændig praksis.
  • Identificere symptomer og diagnosticere ud fra Traditionel Kinesisk Medicin.
  • Foretage optimale punktvalg og nåleteknikker egnet til den stillede diagnose.
  • Opstille relevante differentialdiagnoser.
  • Kommunikere med patienter og indgå i et professionelt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle parter.
  • Kunne håndtere og identificere utilsigtede hændelser.

"PA var et oplagt valg for mig, da jeg stod som nyuddannet akupunktør. Brancheforeningen havde været en tydelig partner under min uddannelse, der tog alle henvendelser alvorligt, og svarede hurtigt tilbage med sparring, hjælp og vejledning. Som selvstændig har jeg brug for en tydelig, tilgængelig forening, og det er min oplevelse af PA"

Susan, nyuddannet akupunktør

Alle de PA-godkendte skoler har forpligtet sig til:

  • At uddannede akupunktører opnår et højt fagligt niveau.
  • At patientsikkerhed og faglighed er en væsentligt del af uddannelsespensummet.
  • At der er specifikke krav til undervisernes baggrund og uddannelse.
  • At skolen har beskrevet etiske retningslinjer og har fokus på de studerendes trivsel og studiemiljø.

En PA-godkendt Akupunkturuddannelse

Når du vælger at tage din akupunkturuddannelse på en PA-godkendt skole er der en studieordning, som Danmarks Akkrediteringsinstitution har foretaget en niveauvurdering af.

Samtidig lever akupunkturuddannelsen op til uddannelseskravet fra den europæiske akupunkturorganisation ETCMA.