Tilskud til behandlingen

Der er mulighed for at opnå tilskud til behandling med akupunktur, hvis du har en privat sundhedsforsikring eller er medlem af "sygeforsikringen danmark".

Sygeforsikringen danmark

Alle medlemsgrupper i sygeforsikringen danmark giver mulighed for tilskud, fraset de hvilende medlemsgrupper.

Tilskuddet udgør pr. 1.januar 2020 kr. 115,00 kr. for første behandling og 75,00 kr. for efterfølgende behandling. Der kan maksimalt opnås samlet 715 kr. pr. år.

Tilskuddet kan indberettes af akupunktøren direkte til danmark

Det kræver ikke henvisning fra egen læge at opnå tilskud til akupunkturbehandlingen, men det er et kriterie for at opnå tilskud, at du har en diagnose, som er konstateret hos din egen læge eller via hospital, og at behandlingen er nåleakupunktur.

Bemærk: Husk altid at spørge din akupunktør, om de har samarbejde med sygeforsikringen danmark, da dette beror på en individuel aftale mellem danmark og akupunktøren. 

Du kan læse mere om reglerne for tilskud til akupunktur gennem sygeforsikringen danmark her.

"Mange arbejdsgivere tilbyder medarbejderne behandlingstilbud - hør evt. din arbejdsgiver, om der er en ordning på netop din arbejdsplads"

Private Sundhedsforsikringer

Hvis du selv har tegnet en privat sundhedsforsikring eller har en sundhedsforsikring gennem din arbejdsgiver, er der en mulighed for, at du gennem den kan opnå tilskud til hel eller delvis dækning af din akupunkturbehandling.

Du skal forhøre dig hos dit forsikringsselskab, hvis du har en behandlingskrævende problemstilling, der med fordel kan behandles med akupunktur.

Såfremt dit forsikringsselskab godkender din anmodning, vil de give dig en bevilling til behandling, hvor det fremgår, hvor mange behandlinger, du har fået tildelt samt ofte hvilken maksimal pris, de vil dække.

Find en behandler der kan hjælpe.

Hvor finder du en PA-godkendt akupunktør?

Du kan finde en PA-godkendt akupunktør nær ved din bopæl, uanset, hvor du bor. Vi har mere end 500 PA-godkendte medlemmer fordelt i landet. Alle er klar til at hjælpe dig. Indtast postnummeret på den nærmeste større by for at se, hvem du kan få hjælp hos.