

Stress
Stress er tiltagende blandt den danske befolkning, hver tiende erhvervsaktiv dansker har begyndende symptomer på stress og hver anden søger læge1.
Symptomerne kan variere en smule, nogle vil opleve hjertebanken, diarré, rysten på hænderne, koncentrationsbesvær, depression, træthed og søvnproblemer2.
Forskning i akupunktur og stress
Et nyere pilotstudie finder, at personer med stress gerne vil have akupunktur for deres stress. Derudover viser studiet, at rigtig akupunktur potentielt vil være væsentlig bedre end sham (placebo) akupunktur til at reducere stress. Studiet påviser allerede, at akupunkturbehandling er bedre end at være på venteliste.3 Deltagerne besvarede skemaer omkring stress, depression og angst samt fik testet biologiske parametre som kortisol og kortison niveau, alle parameter blev bedre efter akupunkturbehandling.3

Fra Psykiatrifonden:
FEM GODE RÅD: SÅDAN SPOTTER DU EN STRESSRAMT KOLLEGA
Mange kender fornemmelsen af, at man bliver presset på arbejdspladsen. Opgaverne hober sig op, en indre uro melder sig, man får hjertebanken og overblikket forsvinder. Men hvordan spotter man tegn på stress hos andre end sig selv? Her følger fem gode råd fra Psykiatrifonden til, hvordan du spotter stress hos kollegaer og medarbejdere.
1. Ubeslutsom og forvirret
Hukommelsesbesvær- og koncentrationsbesvær er blandt de første psykiske signaler, der viser sig ved stress. En medarbejder, der normalt har tjek på tingene, kan pludselig virke utjekket og glemme aftaler og deadlines.
2. Begynder at fylde mere
Nogle stressramte begynder at fylde mere på arbejdspladsen og kræver mere opmærksomhed end normalt. De taler og snakker måske mere højlydt og hurtigere, virker mere hektiske og reagerer mere aggressivt end normalt.
3. Trækker sig og bliver indadvendt
I stedet for at fylde mere begynder nogle stressramte at fylde mindre, end de plejer. Det kan fx komme til udtryk ved, at de trækker sig, undgår andre kollegaer, og dropper møder og andre aftaler uden at melde afbud.
4. Opgivende og uengageret
En medarbejder eller kollega kan nemt miste overblikket som følge af stress. Det kan vise sig ved, at personen begynder at udvise opgivende adfærd, ikke får løst aftalte arbejdsopgaver før deadline og i det hele taget virker uengageret.
5. Irritabel og træt
Kollegaer, som er stressramte, kan reagerer negativt på humoristiske situationer, som de under normale omstændigheder ville finde morsomt. Personen kan også virke mere træt, udkørt og uoplagt end normalt på grund af søvnløshed som følge af stress.
Kildehenvisninger til forskning
1. Symptomer på stress (netdoktor.dk)
2. Hvad er stress? | Psykiatrifonden
3. Wild B, Brenner J, Joos S, Samstag Y, Buckert M, et al. (2020) Acupuncture in persons with an increased stress level—Results from a randomized-controlled pilot trial. PLOS ONE 15(7): e0236004. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0236004
Her kan du læse mere om stress