Smerter - generelt
Akupunktur mod smerter er nok den mest kendte og måske mest brugte effekt. Det bruges til både akutte og kroniske smerter.
Smerter kan være forårsaget af fx hovedpine, frossen skulder, iskias, hælspore, tennis- og golfalbuer og meget andet.
Man behøver ikke gå at døje med smerter i unødig lang tid, da akupunktur er et effektivt middel til smertelindring. Ligeledes bliver akupunktur betragtet som en sikker behandlingsform, så længe det er udført af veluddannet behandlere.
Forskning i akupunktur mod smerter.
Et stort meta-analyse studie1 viser, at akupunktur er mere end placebo til behandling af kroniske smerter i nakke, skulder, lænd og kroniske smerter som skyldes slidgigt. Studiet viser ligeledes, at akupunktur er bedre end standardbehandling og at effekten af akupunktur kun reduceres med 10-15% et år efter endt behandling.
Et andet stort studie2 har blandt andet fundet, at akupunktur er god til lindring efter smerter efter operation, fødselssmerter, cancersmerter, bækkensmerter, kæbesmerter og smerter fra tennisalbue.
Om smerter
Op til hver femte dansker lider af daglige kroniske smerter3 og der er mange, som har smerter der skyldes en ændring i nervesystemet. Denne ændring i nervesystemet betyder, at dine smerter ikke længere skyldes, at du har ondt, men derimod ændringen af nervesystemet. Dette kan give eftervirkninger i form af dårlig søvn, nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Vil du vide mere om smerter, findes der forskellige patientforeninger, nogle for specifikke smertelidelser og andre er mere generelle.
Kildehenvisninger til forskning
1) Macpherson, H., & Charlesworth, K. (n.d.). The Challenges of Evaluating Specific and Nonspecific Effects in Clinical Trials of Acupuncture for Chronic Pain. https://doi.org/10.1089/acu.2020.1504
2) McDonald, J., & Janz, S. (2017). The Acupuncture Evidence Project - A Comparative Literature Review. Australian Acupuncture and Chinese Medicine Association - The Acupuncture Evidence Project
3) Behandling af vedvarende eller langvarige smerter - Patienthåndbogen på sundhed.dk