Rikke Hesselhøj; Jordemoder og Akupunktør

Pugholmvej 45; Trans
7620 Lemvig
Tlf: 40849689
Telefon: 40849689
Telefontid: kl. 9:00-10:00 og 15:00-16:00
Med mere end 15 års erfaring som praktiserende jordemoder - og anvendelse af akupunktur - er jeg klar til at byde dig velkommen på kanten af verden lige bag Vesterhavets brusende brænding.
Jordmoder og Akupunktør

I mere end 15 år har jeg arbejdet som jordemoder på jordemodercentret i Holstebro. Jeg har i alle mine arbejdsår som jordemoder arbejdet med graviditetskonsultationer, fødselsforberedelse, fødsler, børneundersøgelser, suturering og efterfødselssamtaler.

Jeg er uddannet i obstetrisk akupunktur for 17 år siden og i klinisk hypnose for 14 år siden. Jeg har kursus i rebozo og “spinning babies” og har en uddannelse som klinisk vejleder. Herudover har jeg en BA i molekylærbiologi.

Jeg har elsket at være jordemoder - Holstebro Fødegang var som et andet hjem. Jeg har haft fantastiske arbejdsrammer og vidunderlige kolleger; og jeg har aldrig været træt af at gå på arbejde.

Jeg har dog altid vidst og altid været åben omkring, at jeg ville sige op, når Gødstrup kom i funktion. Kort efter min opsigelse i januar 2021 mærkede jeg en tomhed og et savn efter igen at arbejde med mennesker i en sundhedsfaglig og meningsfuld relation. I 2021 startede jeg på akupunktur uddannelsen, og siden har jeg behandlet med akupunktur ud fra et mere dybdegående kendskab til den kinesiske medicin.

I 2023 blev jeg færdiguddannet akupunktør og åbnede en akupunktur klinik for alle klienter i alle aldre. I klinikken er der også mulighed for personlige jordemoderkonsultationer, hvor der er mulighed for at yde gravide og kommende forældre den tid, ro og forståelse, de har brug for - selvfølgelig suppleret med akupunktur behandlinger mod graviditetsgener.

Både i forhold til professionel samtale, diagnose og kropskendskab er det en fordel for mig at have arbejdet med mennesker i de mest intime og tætte relationer, der ofte har strukket sig over lang tid, og hvor tillid, tryghed, berøring og samtale har været hovedingredienserne for en god oplevelse.

Den erfaring og viden er blevet en integreret del af min faglige personlighed og giver mig et stærkt ståsted i forhold til at turde møde klienter i det sårbare og forstå deres livsomstændigheder fra flere vinkler og på flere niveauer.

Det er din garanti for den bedste behandling.

Du vil blive kontaktet af den valgte behandler.

Hurtig forespørgsel

Send en besked eller spørgsmål direkte til denne behandler.